Vælg dit sidste hvilested | MyWay Begravelser
Få hjælp til din sidste vilje

Vælg dit sidste hvilested

Når du skal træffe beslutning om det dit hvilested, hænger det nøje sammen med, om du har bestemt dig for at blive brændt (kremeret) eller begravet (jordfæstet).

Få styr på dine ønsker

MyWay-begravelser kan hjælpe dig med at få styr på dine ønsker til dit sidste hvilested.

Har du  ønsker til dit sidste hvilkested, så skriv det ned og del det med dine nærmeste.

Føler du, det er svært at få overblik? Få hjælp hos MyWay Begravelser

Har du besluttet dig for jordfæstelse (klassisk begravelse), kan det kun foregå på en kirkegård – også selvom du ikke er medlem af Folkekirken eller har en anden tro.

Har du besluttet dig for kremering, er der andre muligheder end at sætte urnen i jorden på en kirkegård. Din urne kan fx blive begravet på en privat grund, eller din aske kan blive spredt over åbent vand.

Almindeligt gravsted på kirkegården

Har din familie et familiegravsted, ønsker du at blive begravet heri, skal dine pårørende blot kontakte kirkegårdskontoret.

Har I ikke et familiegravsted, skal man søge om brugsret til et nyt gravsted. Dine nærmeste kan erhverve sig et gravstedsbevis på kirkegårdskontoret.

Et kistegravsted fredes efter begravelsen i enten 10 eller 20 år, så tag en rundtur på kirkegården og se på de ledige pladser, før du beslutter dig for, om det er her, du ønsker at blive begravet. Undersøg også kirkegårdens vedtægter og ordensregler, der sætter rammer for brug og priser til et gravsted.

Det helt traditionelle gravsted har individuel afgrænsning af hæk eller mur, der er beplantning, sten og gravsten.

Et enkelt kistegravsted er på 3 kvadratmeter, men der findes også dobbeltgravsteder, hvor par kan blive begravet.

Der kommer også flere og flere gravsteder i fællesarealer – også til kister. Der er dog andre regler for pynt og gravstene af fællesgrave end til traditionelle gravsteder. Det skyldes, at en fællesgrav skal fremstå ensartet.

Du kan også vælge at blive begravet i et anonymt fællesareal – også, hvis du vælger en kistebegravelse.

Urnegravsted

Hvis du ønsker at blive kremeret, er der andre muligheder end at sætte urnen i jorden på en kirkegård. En urnebegravelse på en kirkegård er dog stadig det mest almindelige.

Du kan vælge et traditionelt gravsted med individuel afgrænsning, plantning og gravsten kun beregnet til urner på 0,5 kvadratmeter.

Mange kirkegårde har flotte anlæg til urnebegravelser i fællesareal enten med en plænesten eller traditionelle gravsten – dog uden mulighed for individuelt beplantning, men selvfølgelig med plads til blomster og pynt.

Et urnegravsted i anonym fællesareal bruges stadig mange steder (også kendt som ‘de ukendtes’). Flere kirkegårde har dog ændret praksis, så alle der anmoder om begravelse skal udpege et hvilested, og altså ikke kan blive begravet i ‘de ukendtes’.

Enkelte steder findes der også urnemure (kolumbarium). Hvis kirkegården har en sådan, kan du også ønske, at din urne skal anbringes der i stedet for i et gravsted.

Gravsten

Gravsten har en kulturel betydning og kan i nogle tilfælde fredes som bevaringsværdige.

Tænk over stenens størrelse, materiale, farve og om den skal være blank. Skal teksten hugges ind i stenen, eller skal den være påsat med bogstaver? Er du til dekorationer og inskriptioner?

Der er få begrænsninger på det individuelle gravsted, men ved mindesten på fællesarealer er der visse restriktioner. En mindesten, der skal ligge i plænen, skal være uden dekorationer af hensyn til vedligeholdelsen. Besøg eventuelt en stenhugger og læg mærke til, hvad du synes om.

Udsmykning af gravsted

Det individuelle gravsted kan anlægges traditionelt med små sten, blomsterkumme foran gravstenen og planter, der er grønne hele året.

Syntes du, det er underligt at dække gravstenen med planter foran, hvorfor så ikke ønske, at dit sidste hvilested skal anlægges som en lille have – måske med en sti kantet af planter op til gravstenen. Måske med en siddebænk af granit, et fuglebad og figurer, der pynter, og som ikke nødvendigvis skal forestille engle eller duer.

Urne og aske andre steder end på kirkegården

Bliver du kremeret (brændt) behøves du ikke nødvendigvis blive begravet på en kirkegård. Du kan blive begravet i en stor have eller få asken spredt over åbent hav.

Dine efterladte må dog ikke beholde urnen med din aske hjemme. De må heller ikke sprede den uden tilladelse.

Hvis du ønsker din aske spredt over åbent hav, skal du skriftligt give udtryk for ønsket. Det er nok at gøre det i den sidste vilje, men der findes også en speciel blanket til dette (se under dokumenter).

Du kan også ønske et andet sidste hvilested end kirkegården. En enkelt kirkegård har fx som den første i Danmark anlagt en skovbegravelsesplads, hvor urner kan begraves.

Urnen kan også nedsættes på privat grund. Her er der dog en række betingelser, som skal opfyldes, blandt andet krav til grundens størrelse (se kravene på Kirkeministeriets hjemmeside).

Din aske kan også blive delt op – fx hvis du har svært at bestemme hvilket sted eller land, du har størst tilknytning til. Måske ønsker du halvdelen af asken nedsat i et gravsted og den anden halvdel spredt over havet. Du bør dog i alle tilfælde overveje, hvad der skal ske med den tomme urne.

Vedligeholdelse af gravsted

Når du overvejer dit sidste hvilested, bør du også overveje økonomien.

Et gravsted skal vedligeholdes, og det er dem, som har gravstedsbeviset, som hæfter for udgiften.

Når det så er sagt, bør du ikke bestemme dig for en begravelse i anonym fællesgrav eller askespredning over havet udelukkende af økonomiske grunde. Heller ikke blot for at fritage dine efterladte for eventuel dårlig samvittighed over, at de ikke besøger et gravsted.

Du kan vælge sætte at penge af til vedligeholdelse af gravstedet og evt. lade kirkegården stå for det mod betaling. Når fredningstiden er gået, kan du stille dine efterladte frit om fredningsperioden skal forlænges, eller om gravstedet skal nedlægges.